Jeg overlevede...

Af en eller anden årsag, har jeg lige fundet dette indlæg under mine kladder? Ja, det er så kampen fra sidste år, sammen med min søde veninde.... selvom det er lang tid siden, så skal I ikke snydes for minderne :)

Min veninde (til venstre) & jeg til højre

... dagen oprandte i torsdags..... jeg løb 5 km... i sig selv er det jo ikke imponerende. Men jeg har ikke løbet efter noget som helst siden påsken.

Og hvilket løb, vejret var bare super, min veninde stillede promte op, da jeg tidligere på året spurgte om hun skulle med. Kæresten og Prutten var med som opbakning og stemningen var i top.

Årets målfoto, kæresten prøvede at gøre det så godt, men vi løb så hurtige som vinden, så vi var svære at fange ;o)










 Prutten hyggede sig. Der var alverdens plads at tumle på og vi fik en pose boller da vi kom i mål. Det var han meget optaget af :o)

Og til sidst, men ikke mindst, Goodiebaggen.... Som Alt for Damerne spurgte: Hvor vigtig er Goddiebaggen ved et løb. Ved første tanke, knapt så vigtig.... Men jeg kan ikke fornægte mit kvindegen og det er da super hyggeligt at have nyt salt, nyt tøseblad og intimsæbe med hjem -gg- (og ikke at fornægte fornøjelsen ved at kunne slynge tasken over skuldren og føle, at man har gjort sig fortjent til den :o)

Vi løb 5 km og i år var vi 33:26 min om det. Jeg tager helt klart min del af skylden for tiden, for min form var ikke-eksisterende. Men jeg syntes også, at vi måtte kæmpe lidt mere i år, for at komme frem. Der var lidt trængt, men fedt at løbe i StrandParken.

Glæder mig allerede til næste år, hvor jeg tror vi er nødtil at komme under 30 min. ;o)