mandag den 2. januar 2012

Hvis Kia Liv kan...

... så kan jeg fanme os!!! Nej, jeg har hverken samme højde, vægt eller kamp som Kia Liv, men jeg har taget 12 kg på, gennem de sidste 2 1/2 år og hvis jeg ikke tager mig sammen, så er det der jeg ender. Jeg er ikke en meget stor pige, men jeg har da konstateret at jeg ikke er tilfreds, når jeg har været ude og shoppe tøj de sidste par mdr. og det kulminerede for mig, da jeg skulle finde en nytårskjole. Jeg var i adskillelige kjoler og flere af dem, kunne jeg ikke passe, trods de var både en str. 42/XL. Og dem jeg så kunne passe, fik mig absolut ikke til at se pæn ud, blot større.

Vi tog en beslutning mellem jul og nytår, at hele slikskuffen skulle ud, når denne weekend var overstået. Og det er gjort. Alle åbne poser chips, pebernødder, brunkager og peanuts er røget ud. Jeg har mere eller mindre ubevidst, holdt mig fra både ekstra morgenmad (hvilket var på job idag, i anledning af min 1. dag... jow, den var svær at afslå, men 2 x morgenmad, er altså i overkanten, uanset årsagen), slik, sodavand eller kaffe.  Og har det faktisk ganske fint med beslutningen. Jeg har opdaget at jeg tit siger: "Ja Tak" når jeg bliver budt noget, for det er jo hyggeligt og smager godt. Men det er jo i grunden ikke mit valg, eller mit behov der skal stilles, men andres. Og det skal være slut nu!

Jeg skal ikke på slankekur, for det er livet sq for kort til, men jeg skal tænke over, hvad og hvordan jeg spiser. Jeg skal have gang i mine løbesko. Jeg skal nyde, når jeg spiser de frække ting, men de skal spises med måde. Og overspisning pga. god mad, skal stoppe.

Kia Liv skal være på Julemærkehjem i 10 uger. Jeg håber jeg kan holde min motivation sammen med hende :) TAK for inspirationen Kia Liv :)

(Billedet er venligst lånt på tv2.dk)

8 kommentarer:

  1. Rigtig meget held og lykke med det. Og sejt gået! Håber at du får lige det resultat, du ønsker dig, og godt nytår!

    SvarSlet
  2. Sådan..... :O) det har jeg tabt mig 7 kg. på. Jeg fik dog ikke så meget gang i løbeskoene, desværre, det kæmper jeg stadig med. Held og lykke...

    SvarSlet
  3. Lige præcis den metode, har jeg stille og rolig, tabt de magiske 15 kilo på ;-) så den virker - det tager tid, men til gengæld kan man holde det bagefter - jeg kan pga et ødelagt knæ ikke løbe, så har svømmet ,meget lidt, og gået ture med ungerne i en babywalker - så der skal ikke så meget til, det vigtigste er at droppe alle de konstante ekstra ting ;-) og prøv engang at regne på hvor mange penge I sparer, ved ikke at købe slik, chips, sodavand osv - det er skræmmende!!! Jeg køber nu stof og andet kreaudstyr for de penge :-D

    SvarSlet
  4. Maria: Tak tak, jeg må jo indrømme, at dagens blæse OG regnvejr, ikke fik mig udenfor en dør, men intentionen lever stadig :)

    Helle Jescika: Hvor er det sejt gået :) Jeg hopper med på den vogn :)

    Karina: Hvor er det godt gået :) Tror nu heller ikke det bliver til de vilde lange løbeture her til vinter, men lidt har os ret :) Men skal så bare styre mig med at bruge pengene til kreating, da der vidst står lidt flere kvadratmeter på ønskesedlen :)

    SvarSlet
  5. Ja jeg er også igang med ca den livstilsomklægning og ønsker dig pøj pøj

    SvarSlet
  6. Hej laj,
    tak tak :) og pøj pøj selv. Ved jo hvor svært det er :)
    Hilsen Heidi Clara

    SvarSlet
  7. Jeg er præcis med på den vogn, hvor det er for meget og for usundt 'vane-mad', der sætter sig i store sukkerdeller, lige der, hvor jeg gerne vil være allerslankes.

    Held og lykke med dit projekt!

    SvarSlet