fredag den 25. marts 2011

Solskin, brunch og shopping på Valby Langgade

Idag har jeg startet dagen med hovedpine, så den del springer vi over. Jeg fik heldigvis bugt med den, så jeg indtog en hyggelig gang brunch med en af min bedsteste veninder. Vi fik lige vendt verden og så lod hun mig gå alene på Valby Langgade.... umiddelbart lyder det jo som om, at det er rimelig harmløst. Jeg har jo kørt op og ned af den tit... MEN at gå op og ned af den, viste sig at være yderst inspirerende (for mig) og yderst dyrt (for mit dankort, hurra for skattefar :o)
Jeg havde udset mig en lille butik, så jeg ville ind i, men på vejen faldt jeg over Butik K9. En fantastisk butik, hvor jeg endte med at have købt en skål og et lille fad fra Rice (i Lilla & Lyserød) et par blomsterøreringe, en Odd Molly Top (love udsalg) og en lilla pilleæske i lilla plast OG så var shoppingen igang.

 Fra Butik K9



Næste butik var Butik Carla. Udefra ser den lidt strømlignet ud, men indeni, er den hyggelig med strømper, halstørklæder, bælter, tunikaer osv. Og her gik det helt galt, for jeg skal jo tilbage på arbejdsmarkedet og da jeg har gået i arbejdstøj tidligere, så skal der lidt nyt i skabet. Uha.. det taler vi ikke mere om, men jeg bliver fin, når jeg skal starte igen -g-


Herefter fandt jeg Frk. Friedel, som selv syer det tøj der hænger i butikken. Hvilket jo er noget jeg selv kan gøre, meeeen engang imellem er det rart at støtte andre og give min søn noget jeg ikke selv har syet. Så det blev til en stribet bluse til prutten, som jeg glæder mig til at give ham på, når han vender hjem igen.






Jeg erfarede også, at Mødrehjælpen, ligger lige midt på Valby Langgade. Så fremover så ved jeg, hvor pruttens tøj og legetøj havner, for det er et dejligt formål at støtte.

Og sidste skridt inden jeg vendte snuden hjem, kom jeg forbi en blomsterforretning, der havde 3 spande stående foran butikken, fyldt med løg hvor der stod: Løg - gratis :o) Så nu må vi se, hvad de bliver til -s- (tror dog der er lidt tulipaner imellem ;o)


Alt i alt en dejlig dag med godt selskab og udbytte. Hjemme ventede min dejlige kæreste og bonusbørn med hjemmelavet pizza. Er livet ikke skønt <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar