mandag den 2. maj 2011

Janteloven :o(

Du skal ikke tro, at du er noget, bare fordi du har tilmeldt dig nogen løb og er kommet godt igang..... Det er stort set det min venstre fod siger til mig i øjeblikket, så den og jeg er IKKE på talefod lige pt.

Jeg stod op fredag morgen i påsken og kiggede på min hævede og meget ømme fod. Fredag aften krøb jeg så til korset og kørte på Hvidovre og fik undersøgt min fod. Der mente de at jeg havde fået Urinsyregigt i min storetå!!! Efter 4 timers venten og flere blodprøver, kunne de dog konstaterer, at det ikke stod helt så slemt til og at der nok "bare" var en irritation i min storetå. Så jeg fik en pose smertestillende og blev sendt hjem igen. Hele påsken gik (og det gjorde jeg desværre ikke særlig godt :o( ) Og tirsdag susede jeg til min egen læge. Hun havde så en helt anden vinkel på sagen, nemlig at den fine lille prik jeg havde i foden, måtte være et stik og at jeg havde en infektion i foden. Afsted til apoteket og igen hjem med en pose nye piller. Også idag, en opfølgende konsultation for at se, hvor langt vi var nået... nu var infektionen faldet så meget, at hun kunne konstaterer, at jeg har Senehindebetændelse i foden... I FODEN!!! Nu må I sq holde. Jeg kunne forstå hvis der blev sagt armen, fingrene, albuen eller hvad ved jeg. Men min fod :o( Nu er jeg sq gal!!!
Jeg var kommet så godt igang med at løbe og bmién var også begyndt at se mere positiv ud (ja ja, den er da stadig ikke under de anbefalede 20-25, men på vej ik :o)
Så nu kan jeg sidde her med mine piller og mit ildelugtende VoltarenGel :o( Og håbe på, at jeg snart kan gå normalt. Øv øv øv, siger jeg bare....


Tilgengæld har min søn på 4 år, lært at køre på 2-hjulet cykel uden støttehjul. Det tog omtrent 1½ min. så susede han derudaf. Min bonusdatter, har samme alder fulgte hurtigt trop, så nu har vi to små fartdjævle susende rundt :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar